Invitation til PIRATTOGT 2024

Ohøj landkrabber!

SÅ SKER DET IGEN – YARRRR!!

Det store PIRATTOGT, også kendt som Aalborg Karneval, nærmer sig i horisonten! Efter at skørbugen er overvundet og de værste tømmermænd har lagt sig, er det nu tid for kaptajnerne at samle en fantastisk og lækker besætning, der er klar til årets eventyr. Er du klar til at stige ombord?

Her er, hvad du skal vide:

  • Tid: Lørdag d. 25. maj 2024 kl. 09:00
  • Udsejlingshavn: P-pladsen ved Østerport 2, 9000 Aalborg
  • Pris: 333 kr. per pirat (NB! Ny pris pga. anti-pirater)
  • Inkluderet: Morgenmad, øl, frokost, bajere, skumsprøjt, sprut, snacks, rom, strip, mere øl, piratsved, sodavand og de flotteste og vildeste piratskibe man kan forestille sig!
  • Uniformer: PIRATER med et tvist
  • Seneste tilmelding/betaling: 20. maj 2024
  • Vi medbringer maks. 100 sømænd og skøger, så skynd dig!

Her er, hvad du skal gøre for at komme med:

  1. Send en email til Kaptajn Niels den Grusomme (niels@pirattogt.dk) med:
    1. Dit pirat-navn
    2. Dit civile navn
    3. Hvilken fraktion du skal sejle under
  2. Aflever alt dit guld (svarende til 333 kr.) i skattekisten jf. tilsendte instruktioner. Sidste frist er d. 20. maj 2024!
  3. Møde op på P-pladsen ved Østerport 2, 9000 Aalborg lørdag d. 28. maj 2024 kl. 09:00 iført din bedste piratuniform
  4. Husk at drikke rom, ellers dør du!

Du tænker måske “Hvordan ser sådan et egentlig pirattogt ud??” Måske var der så høj søgang de sidste par år, at du ikke kan huske, hvor godt det ser ud, eller har du aldrig være på havet før? Så har vi heldigvis både galleri fyldt med frække billeder og nogle afslørende pirat-videooptagelser fra 2017, 2016, 2015, 2014, 2013 og 2012.

Har du flere spørgsmål? Læs vores FAQ eller spørg din kaptajn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.