Slagplan

Som bekendt er den sidste weekend i maj Karneval i Aalborg, hvilket betyder, at det er tid til at plyndre og pille, kysse og kramme, drikke og røve. Det kræver naturligvis en masse stive mennesker i deres bedste pirattøj.

Nedenfor er salgplanen for årets togt i 2024.

Tid og Havn

Vi mødes til morgenmad, de sidste forberedelser og en lille kop rom til træbenet, inden vi bevæger os mod Trold & Skat kl. ca. 10:00.

Eftersom vi har en flåde af skibe fyldt med rom og beskøjtere, kan vi ikke få dem med ind i Kildeparken, hvor alle søuhyrerne gemmer sig. Vi kaster i stedet anker et sted i Skulptur Parken i umiddelbar nærhed af indgangen til Kildeparken, da der her er mulighed for at medbringe både skib, sprut og slaver. Det giver folk mulighed for at tage på rov i Kildeparken uden at komme for langt væk fra moderskibet, hvis man har den slags lyster.

Tilmelding og betaling
Rigtige pirater har et rigtigt sejt skib, god mad og masser at drikke. Sådan nogle ting koster guld, så der indkræves 333 kr. per pirat-deltager.

  • I år er grænsen for antal tilmeldte 100 pirater – vi vil dog foretrække, at folk ikke hiver for mange venner på femte led med (Johns vens hunds vens mors ven kan bygge sit eget skib :p …medmindre det drejer sig om skøger – dem må der godt komme MANGE af!)
  • En pirat er først tilmeldt, når guldet er registreret i skattekisten. Se Mandskabslisten.
  • Seneste tilmelding samt betaling er d. 20. maj – medmindre andet aftales med din kaptajn.
  • Tilmelding er bindende – ved afbud efter d. 10. maj skal man ikke forvente at få betalt sit guld tilbage, da det sikkert allerede er spenderet på rom, slaver og vaseline.
  • Der bliver 4 fraktioner med tilhørende kaptajner:
    • Fetishnisserne – Kaptajn Tunge Lem (David)
    • Kratluskerne – Kaptajn Niels den Grusomme (Niels)
    • Havnegerne – Kaptajn Hollo (Michael)
    • 54 elite – Kaptajn Kød (Ole)
  • De tilmeldte kan ses på Mandskabslisten – hvis du ikke står på listen, er du ikke tilmeldt!
  • Et evt. overskud brænder vi af i et ikke tilfældigt udvalgt supermarked tæt på startstedet samt tilskud til Captain’s Dinner – eller også bruger kaptajnerne det på strippere og joints.

Det skal understreges, at 333 gulddukater er PIRAT-billigt, eftersom både morgenmad, frokost, drikkevarer ad libitum, piratskib og strip (David/Hollo? What you like?) er inkluderet i prisen!

Drikkevarer
Bryggerpiraten Glen fra Bøgeskov Bryg vil traditionen tro på magisk vis brygge et fantastisk udvalg af hans herlige pirattogt-øl. Derudover vil der blive købt både diverse øl, cider, rom, sprut, sodavand, juice samt medbragt wasser, så der skal nok være noget til enhver smag. Der er fri bar for alle tilmeldte pirater under hele togtet!

Mad

  • Morgenmad: Vi finder noget robust, så vi kan holde os oven vande (rundstykker, rugbrød, div. pålæg, nutella, juice og Gl. Dansk, Fernet Branca osv.)
  • Mad til turen: Vi køber sandwiches og lignende til samtlige pirater (ca. 1 stk. sandwich per pirat i de klassiske varianter: kylling/bacon, skinke/ost, tun og æg/rejer)
  • Eftermiddagsmad i parken: På et tilfældigt tidspunkt ud på eftermiddagen vil der blive serveret flere sandwich i parken. OMG!

Hvis man er vegetar, må man selv tage et græskar eller nogle palmeblade med (eller bestikke kaptajnerne med kropslige ydelser – det må man i øvrigt også godt, hvis man ikke er vegetar!).

Kampråb
Det er meget, MEGET vigtigt, at I øver hjemmefra, så alle er klar fra morgenstunden. Det lyder sådan her:
HUSK AT DRIKKE ROM,
HUSK AT DRIKKE ROM,
HUSK AT DRIKKE ROM,
ELLERS DØR I!!1
Skal vi lige tage den igen for en sikkerheds skyld?
HUSK AT DRIKKE ROM,
HUSK AT DRIKKE ROM,
HUSK AT DRIKKE ROM,
ELLERS DØR I!!1

Flere spørgsmål?
Tjek vores FAQ, eller skriv til din kaptajn.

Ild
Intet nyt her…