Vores samlet besætning af ferskvandpirater er sammensat af 4 grupperinger af pirater, hver ledt af deres egen kaptajn. Disse grupperinger fungerer som fraktioner af et større hele, men sammen udgør vi det, der skal til, for at skabe et rigtigt pirattogt. Du kan læse mere om de enkelte fraktioner her.

Fetishnisserne

Fetishnisserne er en ældgammel, hemmelighedsfuld fraktion af særdeles erfarne pirater, der i årtier har hersket over de mere obskure ruter i de syv have. De er kendt for deres evne til at forsvinde i tågen og dukke op, når man mindst venter det – ofte ledsaget af mystiske lyde, duft af læderolie og lyssky latter.

Når de er i havn, ligner de næsten almindelige pirater: slidte hatte, sabel ved hoften, skæve smil og skjulte ar. Men så snart de sætter sejl og bølgerne begynder at gynge, vækkes deres sande identiteter – og deres fetisher. Det er først til søs, at deres lyster får frit spil.

Hver nisse har sin egen særegne fetish – det kan være alt fra reb og bindinger, til stram læderbeklædning, glitrende latex, bløde fjer eller noget så specifikt som papegøjer, der siger frække ord. Deres krav til skibene omfatter både hemmelige rum, polstrede kahytter og en helt særlig “stormkælder”, hvor bølgerne ikke er det eneste, der pisker.

Men gør ikke den fejl at tro, deres kinky natur gør dem mindre farlige – tværtimod. De er mesterlige navigatører, nådesløse i kamp og kendt for at bruge deres frækhed som et psykologisk våben. Der går rygter om, at hele besætninger har overgivet sig uden kamp – blot overvældet af Fetishnissernes intense aura og lokkende, svingende ridepisk.

Deres kaptajn, den berygtede Kaptajn Tunge Lem, bærer altid en hat med lyse fletninger og en fræk udskæring. Han taler sjældent, men når han gør, er det med en dyb, knurrende stemme, der får både fjender og følgesvende til at ryste… af frygt og måske en smule fascination.

Fetishnisserne har en uofficiel kodeks: “Ingen skam på havet, kun samtykke og sejre.” Og de sejrer. Altid.

Kratluskerne

Kratluskerne er en af de mest listige og frygtindgydende piratfraktioner, der nogensinde har sejlet på de syv have. De opererer i stilhed, som en mørk skygge i måneskinnet, og selv de mest erfarne kaptajner skælver, når de hvisker navnet: Kratluskerne.

Ved første øjekast virker de måske harmløse. Når de er i land, forsvinder de nærmest – ind i buskadser, krat, hække og skjulesteder, hvor ingen venter at finde pirater. De er mestre i camouflage, bevægelse uden en lyd og overraskelsesangreb. Rygterne siger, at de kan ligge på lur i dagevis uden at røre sig, som rovdyr, der venter på det perfekte øjeblik.

Men det er først til søs, at deres sande natur afsløres. På dækket af skibet Skøgen II, kaster de forklædningen og viser deres grusomme, sande jeg. Deres øjne bliver kolde, og deres sind – ubarmhjertigt. De slår uden nåde, brænder skibe, og efterlader intet andet end stilhed og skrig i vinden. De nyder at slå til, når deres fjender tror, de er i sikkerhed.

De bruger snedige taktikker i kamp – falske flag, lokkeduer, røgslør og spejle til at forvirre deres modstandere. De har endda specialiserede “krat-krigere”, der kan kravle op ad siden på et skib uden at blive hørt, for at slå til fra skyggerne.

Anført af den frygtede og karismatiske Kaptajn Niels den Grusomme, en mand med is i blodet og en busk af skæg, der siges at skjule flere knive end en våbensmed, har Kratluskerne plyndret, bedraget og overvundet fjender i årtier. Hans stemme er lav, nærmest hviskende, men alligevel kommanderende – og når han siger “list før kraft”, ved alle, at der snart vil ske noget frygteligt.

Havnegerne

Havnegerne er en sær og sagnomspunden gruppe pirater, der i modsætning til andre fraktioner ikke kendes for deres styrke, list eller brutalitet – men snarere for deres utilregnelighed, fordrukkenhed og kaotiske eksistens. Når de overhovedet møder op, kan de være uforudsigeligt farlige… men mest for sig selv.

De er få i antal – sjældent mere end en håndfuld. Mange hævder, at de engang var en stor og velfungerende fraktion, men at druk, dovenskab og en noget… løs ledelsesstruktur fik det hele til at sejle. Og sejle gør de – dog ofte i cirkler.

Anført (når han altså er der) af den legendariske og fuldkommen uforudsigelige Kaptajn Hollo – en mand, man sjældent ser to gange det samme sted. Han kan finde på at forsvinde midt i et slag for at tage en “kort lur”, eller glemme hvor han har lagt besætningen. Et år mødte han op til pirattogt hele to måneder for sent og nægtede blankt at tro, at det ikke stadig var i gang. Han bar da også klipklappere og en badedragt.

Havnegerne deltager ikke hvert år – faktisk ved man aldrig, om de deltager. Nogle år bliver de glemt, nogle år glemmer de sig selv, og enkelte gange deltager kun én af dem, fordi de andre sidder fast i en havn, de troede var en ø.

Og dog… når de virkelig er til stede, og stjernerne (og flaskerne) står rigtigt, kan Havnegerne overraske. Med fordrukken stædighed, held og uforudsigelighed har de fået held med at overrumple stærkere besætninger.

54 Elite (og tilhængere)

54 Elite (og tilhængere) er relativt ny i det store piratspil, men de har stormet ind på scenen med en selvsikkerhed, flair og fashion som ingen andre. Hvor de gamle fraktioner slæber sig rundt i slidte frakker og støvede støvler, kommer 54 Elite i imponerende udførte uniformer, med guldtrim, silkebånd og støvler, der glimter i måneskinnet. Deres udstråling er så intens, at nogle fjender lægger våbnene allerede ved første blik – ikke af frygt, men af ren og skær ærefrygt.

Fraktionen ledes af den karismatiske, veltrænede og let kødfulde Kaptajn Kød, hvis navn oprindeligt stammer fra hans kærlighed til overdådige måltider – men i dag er det snarere et symbol på hans solide tilstedeværelse, både i kamp og i fest. Han fører med et blink i øjet og en hånd på hiltet, og han er elsket af sine folk. Der går rygter om, at han både har danset og duelleret på samme aften – og vundet begge gange.

54 Elite (og tilhængere) er kendt for deres store antal – de fylder dækket, kysten og baren, og de tiltrækker tilhængere som flammer til ild. Mange siger, at det er på grund af deres usammenligneligt smukke skøger, som både ledsager dem på deres togter og underholder i land. Disse følgesvende er ikke bare pynt – de er diplomater, spioner og undertiden de skarpeste knive på skibet.

Trods deres korte tid på havet, er de allerede respekterede – og frygtede – af de ældre fraktioner. De har måske ikke erfaring i årtier, men de har taktik, mod og en sans for timing, som mange ældre kaptajner misunder.