Lad PirateTracker være dit kompas i 2017

Oplever du, at en en svær orkan fra vest kan gøre det til en udfordring at holde kursen, hvis man som ferskvandspirat også skal holde øje med beholdningen i lasten og de forbipasserende havfruer?
Går du i land for at inspicere fremmede havne og deres bløde fendere og opdager pludseligt, at Skøgens smukke mast er borte i horisonten?
Har du en omgangskreds af landkrabber og lommetyve, der gerne vil vide, hvilke have du huserer på i øjeblikket?

Det findes der naturligvis en app til – takket være Tonne og Hollo!!
På http://t.pirattogt.dk/ kan du igen i år følge Skøgen og andre lystige ferskvandspirater på vores gloværdige togt.
Har du en Android-telefon, kan du selv hente app’en kaldet PirateTracker:
Har du lyst til at dele din egen placering med vi andre pirater, skal du:
  1. Bruge dit login fra sidste år.
    1. Er det glemt i romtågerne, kan du finde en “jeg har glemt mit password”-knap på http://t.pirattogt.dk/
    2. Har du ikke et login, kan du oprette dig som bruger på http://t.pirattogt.dk/ – Hint: tryk på den store “Sign-up”-knap
  2. Logge ind i Android app’en.

Har du ikke lyst til at dele din placering, men blot vil snage i, hvor andre pirater befinder sig, kan du også logge ind anonymt. Det kræver selvsagt ikke, at man opretter en bruger. Undlad i stedet at skrive noget i felterne til username og password og tryk derefter log-in.

Alt data fra pirater med en aktiv app bliver logget og præsenteret i en anonymiseret udgave på hjemmesiden, når togtet er over og bølgerne har lagt sig. En frejdig lille animation fra 2016 kan findes her.
*** Teknisk info ***
  • App’en er godkendt af Google Play. Du skal dog være over 12 år for at bruge den.
  • Når du er logget ind på i app’en, vil den som standard periodisk uploade din position. Det bruger strøm og røber overfor omverdenen, hvor du befinder dig. Ønsker du, at dette skal stoppe, kan du:
    • I Settings enable “Run between” – så burde den kun gøre det på karnevals-dagen.
    • Hvis du vil helt ud, skal du blot trykke “Logout” – du vil dog så ikke længere modtage PirateShout notifikationer.
  • App og server er stadig ikke 100% færdigudviklet, så kig efter om der er kommet en ny version af app’en, hvis du oplever problemer. Det kan være, at det er fixet.
  • Hvis du alligevel oplever fejl eller mangler ved app’en, eller har andre spørgsmål i den sammenhæng, er du velkommen til at skrive til tonne@pirattogt.dk. Han er mægtig rar!
  • Pirattogt.dk, Tonne og Holle fralægger sig ethvert ansvar for opbevaring af data og tabt data på grund af brug af app’en. Du er en pirat for faen, alt er på eget ansvart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *